Kvindezonen
Hairextensions
01-02-2008 - Skrevet af Marie Elkjær, Stud. Scient. Pol
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi kvinder elsker smukt hår. Fyldigt og glansfuldt hår!
For mændene er det i visse kulturer udtryk for frugtbarhed, og nogle ”tænder” endda på
denne unikke og dominerende del af kvindens udseende. Måske netop derfor er det
vigtigt for os kvinder at have et velplejet og sundt hår.
Mange af os er imidlertid ikke udstyret med det fra naturens side, men det kan der
heldigvis rådes bod på i dag ved hjælp af diverse typer hårpåsætninger. Dog kan det være
en jungle for den nye forbruger at finde frem til den metode, der passer bedst til hendes
hår, for der er ikke megen sjov ved at have pænt kunstigt hår, medens ens eget bliver
slidt og ødelagt. Gode råd er der nok af, men udfordringen består i at finde hoved og
hale i dem, samt at bevare sin sunde fornuft. Derfor har vi opsøgt en række frisører, for
at udskille de bedste råd og dermed rådgive jer, kære medkvinder, til et bæredygtigt
smukt, fyldigt og glansfuldt hår.
Når du får den fantastiske idé at anskaffe dig det hår, du altid har drømt om – og så
endda bare på et par timer – skal du som forbruger bevare overblikket, for denne
behandling er fuld af faldgruber, der i værste fald kan ødelægge dit eget naturlige hår.
Derfor har vi opsøgt Anne, som i dag er eneforhandler og underviser i det, hun selv
omtaler som ”det mest skånsomme system indenfor hairextensions”, nemlig det
såkaldte Monna Lisa system.
Der findes mange forskellige påsætningsmetoder, men denne metode er den mest
naturlige og skånsomme for dit hår, i og med at der kun benyttes opvarmet keratin til
hårsætningen. Andre metoder benytter såkaldte ”svejsninger”, hvor håret påsættes med
lim og et varmeapparat. Denne metode slider meget på håret, idet limen i sig selv
indeholder skadelige kemikalier og varmeapparater er som bekendt heller ikke det
bedste for håret.
Metoden, hvor håret sættes fast i baner med en slags tape (tape on-off) er båret af
samme princip. I tapen er det atter lim, vi finder som bindingsmiddel. Denne type er
desuden vældigt besværlig, idet man, pga. tapen, ikke kan komme ind med special-
børsten og fjerne de hår, der er faldet af, og sætter sig fast i udvoksningen.
Personligt har jeg prøvet alle formerne for påsætning, og den jeg har oplevet som mest besværlig, er metoden, hvor man simpelthen påsyr håret. Ikke alene er påsætningen smertefuld, og det naturlige hår bliver knudret og meget slidt, men bagefter kan du
simpelthen føle, du har mistet radikalt meget hår. Det hår, man påsyr det kunstige
hår på, bliver udsat for meget stor belastning, og vil blive stærkt skadet af behandlingen.
Udover påsætningsmetoden, skal du være opmærksom på hårkvaliteten. Her i Europa har
vi en helt anden hårstruktur end i Indien eller Thailand, hvor det importerede hår gerne kommer fra. Det importerede hår med den grovere struktur kræver desuden en meget
stærk (klor)afblegning, der skader håret langt mere end den blegningsmetode, der
anvendes på europæisk hår. Her har man i stedet valgt et skånsomt blegepræparat,
samt at strække blegningen ud over flere gange, så håret ikke bliver nær så skadet.
Det europæiske hår, man kan få påsat, vil naturligvis være dyrere end det indiske og tilsvarende, men det er ikke desto mindre det mindst skadelige og dermed det, uden sammenligning, bedste køb.
Den optimale og mest skånsomme påsætning opnår du derfor ved kombinationen af
europæisk hår og den blide påsætning med opvarmet keratin. På den måde skåner du
Keratin: et naturligt stof, håret selv producerer.
- dit hår, og kan derfor med god samvittighed tillade dig at forfalde til dette fantastiske skønhedsprodukt.
Når du har fået sat extensions på, er det altid meget vigtigt at pleje håret rigtigt. Dette
bør gøres med en kur, og ikke balsam, da balsam ikke tilfører tilstrækkelig fugt. Kuren
påføres hver gang, du går i bad – dog ikke i hovedbunden, da keratinen er opløsnings-
følsom overfor blødgørende plejeprodukter.
Derudover er det meget vigtigt med den daglige børstning for at undgå, at de hår, du
dagligt mister naturligt vikler sig ind i din udvoksning således, at dit hår kommer til at
ligne kartet uld. Dette er, som tidligere nævnt, værst ved påsyningsmetoden.
Så er der sammenhæng mellem pris og kvalitet indenfor hairextensions?
Og hvad er kvalitet for den enkelte? Er det, at man føler, man får mere for pengene,
end man betaler for, som er den gængse opfattelse af kvalitet, så har jeg svaret...
Personligt er jeg fast tilhænger af hairextensions, og har prøvet det hele. Lige fra de
tarvelige udgaver i afroshopperne til påsætning i den rigtig dyre ende. Dog må jeg sige,
at min personlige vurdering absolut vil være, at der ikke umiddelbart er sammenhæng
mellem kvalitet og pris. Mine præferencer er, at påsætningen skal være skånsom, se
naturlig ud, samt bevare sin blødhed og ikke udvikle sig til et knudehelvede.
Ud fra disse præferencer, må jeg sige: ud med Djarling og ud med afroshopperne. Ind
med de bæredygtige metoder, som skåner håret og i stedet fungerer mere som
supplement til mit eget hår, frem for blot et substitut. Dette har jeg kun fundet ét sted.
Stedet hedder Complete Hair & Body og ligger på Gl. Kongevej. Her fra distribueres
Monna Lisa systemet, som jeg har valgt at give en klar topkarakter indenfor de
forskellige typer hairextensions.
Ikke alene er systemet skånsomt, lækkert og naturligt, men betjeningen er høflig og atmosfæren i butikken er behagelig. Komforten er helt i orden og prisen mere end
rimelig. Her får du keratinpåsætning med europæisk hår fra 2000 kr. for en fuld
påsætning. Totterne skræddersyes til netop dit hår, hvilket vil sige, at hver tot gerne
indeholder flere farvekombinationer, specielt tilpasset netop din hårfarve. Denne
metode er særlig velegnet til fint hår. Salonen ligger inde med 22 forskellige farver,
som kan ses på deres hjemmeside: www.completehair.dk
Der er tale om piger, der absolut kan deres kram og virkelig står inde for produktet.
Under et af mine besøg i salonen, mødte jeg en kunde, der var kommet hele vejen
fra Spanien for at få sat sine extensions i netop her. Jeg må sige, jeg godt kan forstå
hende, for her får man virkelig noget for pengene. Det er sjældent i dag, at finde en
forretning, der virkelig overvejer hensynet til kundens eget hår frem for blot at tjene
penge. Det kan man mærke, de gør herinde. Her vurderer man, hvor lidt man kan
nøjes med at sætte på, for at opnå det bedste og mest skånsomme resultat, frem
for hvor meget man kan få sat på for at tjene flest mulige penge. Man kan selvfølgelig
sige, det i sidste ende også giver den største indtjening, idet tilfredse kunder som regel
vender tilbage...
Anne går, som ejer af salonen, meget op i, at man skal føle sig tryg i sit valg og ikke
risikere at ødelægge det naturlige hår. Derfor har hun også fravalgt de andre metoder
og er nu blevet eneforhandler af netop Monna Lisa keratin-systemet her i Danmark.
Hun er god for råd af de fleste slags.
Dagligt naturligt hårtab udgør ca. 100 – 150 hår.
Her anbefaler hun, for at opnå det bedste resultat på sigt, at en påsætning bruges
i tre måneder, hvorefter man kommer ned i butikken og får hævet sine extensions,
for at mindske slid på det udvoksede hår. Den gode hårkvalitet gør altså, at man
kan genbruge håret, hvis man har sørget for at pleje det ordentligt.
Det europæiske hår, der bruges her i butikken, krøller desuden en anelse i fugtig
tilstand, hvilket er meget typisk for europæisk hår, og man har derfor mulighed for
både det naturlige, let bølgede look eller at glatte det efter behov. Keratinen, der
anvendes, findes både i en mørk og en lys udgave, hvilket gør resultatet mere naturligt. Keratinen er svær at spotte, og jeg synes netop dette giver mig muligheden for at bevare
det naturlige udseende i min påsætning. Det giver mig en vis ro og selvtillid at vide, mit
hår ser naturligt og ægte ud, når jeg går på gaden.
Inden påsætning bør du overveje, om du kun vil have ekstra fylde eller både længde
og fylde. Det hår der er nemmest at sætte extensions på, er mellemlangt og tyndt/
middeltykt. Det udgangspunkt der kræver mest hår påsat, er derfor kort eller tykt hår.
Det mest naturlige resultat opnås, hvis du har slidte spidser, så lad dig endelig ikke
klippe inden påsætning!

Så naturligt bliver resultatet med Monna Lisa systemet.
Complete Hair & Beauty kan kraftigt anbefales til extensions, men samtidig udbyder
de diverse andre behandlinger indenfor kosmetologi, hårfjerning samt permanent
makeup. Se mere på deres hjemmeside. Dette sted er oplagt til en make-over til
alle pigerne inden den store bytur. Selv indretningen indbyder til at man sidder på
en række og fjanter – en skønhedssalon, der er som taget ud af en amerikansk film.
Tidsbestilling kan foretages på tlf. nr.: 33 21 70 70.
